21 Søndag stikker en husmor en 500-lap. Kan hun mon lave mad for den til en hel familie i en uge?
Ja, det kan hun selvfølgelig. Hun har nemlig i forvejen et lager af ting og sager, dåser og pulvere, som hun har headhuntet på tilbud over tid og deponeret i soveværelseskasser og -reoler, og hvis favorable priser får lov at tælle med i eksperiment-regnskabet. Og så er fidusen ellers at opsnuse low price i tilbudsaviser og i butikker, og i øvrigt planlægge indkøbskøreture og måltider efter det. Så er der penge at spare. For krisen kradser jo, og DR bringer gerne lidt gode tips ud til nødlidende danskere, tilsat Kåre Quists opmuntrende gestik og tandsmil.
Der er bare dét problem, som indslagets billedside upåtalt viser frem: Når man er styret af slagtilbud, slækkes der på kvaliteten og helhedstænkningen. Og bortset fra en enkelt øko-fløde, er det da heller ikke de bæredygtige fødevarer, der tynger indkøbskurven i indslaget, ser det ud til. Og sådan vil det sikkert heller ikke være typisk, når tilfældighederne på den måde råder, og de økonomisk pressede må tage til takke med laveste fællesnævner - sprøjtemiddelgrønt og radbrækkede høns inklusive.
Nu har DRs velmenende og entusiastiske tilbudsjæger, forstår vi, både bil og dybfryser med ok plads i. Men lur os om ikke politikere af typen, som i forvejen fortrænger eller taler ned om dem med de laveste indtægter og ydelser, vil labbe denne slags indslag i sig, og på given foranledning stikke pegefingeren frem og sige: Der kan I se; man kan, hvis man virkelig vil.
Lad os venligst ikke få for meget af den slags virkelighedsundergravende “public service” pakket ind som realitetssans, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar