Og reporteren går let forårsberuset henad gågaden. Der var anemoner ovre bag lokalredaktionen, og her tæt på den runde vandinstallation, hvor et gigantisk guldæg nemt kunne have taget al opmærksomheden, vandrer et undseeligt kræ iført gul- eller sort-stribet pels, helt nede i skyggen.
Det kunne være gået så grueligt galt, gyser reporteren, men iværksætter fluks en redningsaktion. På et nys anskaffet vintage eksemplar af T. S. Eliots Selected Poems, gelejdes brumbassen på de bageste sider - p. 127, noterer reporteren sig rutinemæssigt - videre til et udsøgt rart sted; en forhøjet beplantning ved gangstien omkring Netto.
Reporteren kaster et sidste blik på væsenet, på en gang så nuttet, så mægtigt indenfor sin genre, med imponerende rumfølehorn. Og læser kort efter oppe på biblioteket om en nu hedengangen redaktør: at hun var en højtflyvende brumbasse.
Sådan sker ting så hen ad vejen inciterende, og sjældent forstår man at dokumentere dem. Brumbassen blev ikke fotograferet, men her var den i alle tilfælde, og det vistnok fint underholdt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar