- Det er jo klokkeklart den gyldne fortid, siger John Rosenstock, psykolog og forfatter til bogen ‘Uden tvivl er tro farlig. Fundamentalismens psykologi’. I det konkrete tilfælde som kommentar til Donald Trumps slagord: ‘Make America Great Again’.
Kommenteret bogomtale af Elsebeth w Schiller, religionssociolog & feltpoet
For der er et særligt FØR, når fundamentalistiske bevægelser fortæller deres historie: Der var engang en gylden tid og et EFTER: sådan skal det være (igen). En, med et udtryk fra bogen; “idealiseret fortid”. IMELLEM disse ideale poler har der været mindst ét afgørende fald: et traume, en begivenhed, hvor gruppen, de rette efterfølgere af sandheden, er blevet ramt i solar plexus, og må tage kampen op for at genvinde tabt terræn.
John Rosenstock henviser til den græske digter Hesiods skriverier om en guldalderslægt (ca. 700-650 f.v.t.), som en af de tidligste kilder, der nævner en gylden fortid.
Det er en tid “før verden gik af lave”, karakteriseret ved høj moral, ædle dyder, gudsnærvær, visdom… En tid man kan genfinde i mytologiseret form i tale og skrift, der hver gang den repeteres styrker en gruppes følelse af samhørighed, uanset om begivenheder reelt har fundet sted på den måde, som myten har udledt af overleveringerne. Det væsentlige er idealet om, at der har været - og atter kan komme - truly good times.
Flere gyldne
Forestillingen om gyldne fortids-epoker, hænger sammen med ur-myter som Paradis, pointerer Rosenstock. Men hvor ur-myter om verdens oprindelse og en fremtidig genetablering af et tabt strålende domæne typisk fortoner sig i urtågerne, kan gyldne fortider sagtens være historisk lokaliserbare:
“Som den gyldne fortid udvælges fortrinsvis historiske tidspunkter, hvor man har en opfattelse af, at det gik egengruppen særligt godt”, skriver Rosenstock.
Han nævner en række eksempler på gyldne epoker i forskellige religioner. Her nogle få nedslag: Tempelbygningen under kongerne David og Salomon, perioden da profeten Muhammed var udvandret til Medina, den amerikanske revolution og grundlæggelsen af det nuværende USA + 1950’erne (kristen fundamentalistisme i USA). Politisk ses længslen efter genetablering af en bestemt orden fx. i slagsangen Internationale: “Vor kamp en herlig tid forjætter/hvor solen altid stråler smukt”.
Skabelonen/plottet i de ‘hellige tekster’ eller forlæg for fundamentalister er altså: Paradis/orden, hvor alt er godt, fald, diverse gyldne dryp igennem historien, hvad enten denne opfattes lineært eller cyklisk, kamp, endetid med et gigantisk dualistisk opgør mellem det gode og det onde (dommedag) og genetablering af orden. Men at en sådan tekst kan læses og anses for værdifuld, fx litterært eksistentielt, er ikke i sig selv tegn på fundamentalisme:
“Det, det kommer an på, er, i hvor høj grad teksten spiller en rolle for den enkeltes tro og adfærd, hvor bogstaveligt teksten tages, hvor vigtig den er i bevidstheden, og hvad den betyder for holdninger og adfærd”, skriver Rosenstock.
Again and again
Når guldomspundne Donald Trump siger ‘Make America Great Again’, er det også forestillingen om de to yderligheder, der er i spil.
USA som “God’s own country” blev ramt af et fald af episke dimensioner ved 9/11, der forståeligt nok opleves som et traume, men på flere niveauer. Bush jr. brugte allerede kort tid efter angrebet et religiøst, nærmest apokalyptisk ordvalg, som mange amerikanere forstod signalværdien af, da han talte om “ondskabens akse”. Også for byggematadoren Trump blev denne begivenhed, og den deraf følgende finanskrise, udslagsgivende for, at han ønskede mere politisk magt, har han fortalt ved flere lejligheder. Trump, der har en presbyteriansk baggrund mixet med big business og fremgangsteologi, har officielt haft fokus på finansiel oprejsning.
Hans religiøse støtter, der var med til at føre ham til magten i 2016, er en mere blandet skare. På den fundamentalistiske højrefløj, også anno 2022, er den egentlige kamp at finde i åndens verden, derfor er det også, at mange af Trumps støtter stadig kalder ham præsident uagtet det formelle valg - for dem er Donald Trump kongen af en anden dimension, eller med Trumps egne himmelvendte ord: “I am the chosen one”, der skal føre dem til sejr, hvad enten ondet opfattes som finansiel ustabilitet, social ulighed, truslen fra andre stormagter, indvandring, pizzaspisende demokrater, kernefamiliens og patriarkatets opløsning, kommunister, FN, WHO, tallet 666 i corona-vacciner, luciferiske endetider - eller det hele i en pærevælling. Forklaringerne er legio, og Trump-figuren lader til at trække veksler på det meste, som den selvhenførende strateg, den er.
NB.
Det skal tilføjes, at 1) længslen efter tider, hvor alt ses som meget bedre, selvfølgelig ikke er forbeholdt fundamentalistiske grupper. Nostalgi og idealisering er almene foreteelser, der dels kan skyldes efterrationalisering og fortrængning, men selvfølgelig også, at omstændigheder reelt kan have været bedre i forhold til det historiske nu, man oplever.
2) det gyldne er i sig selv ligegyldigt. Det gyldne er bare et label for værdifuld status, principielt kan hvad som helst være “guld”, bare der er konsensus om, at det repræsenterer det ultimativt efterstræbelsesværdige. At ikke alt der glitrer er the real thing, fortæller myterne jo også om.
John Rosenstock oplister mange forskellige karakteristika for fundamentalistiske bevægelser. Central er tiltroen til en hellig tekst, og til udvalgte ledere/præster/guruer/profeter. Fundamentalister er ikke pr. definition voldelige ifølge Rosenstock. Det kan du også høre ham fortælle om i seneste udgave af ‘betwixt-radio: hellig læsning’.
Her i artiklen og i podcasten er tidsopfattelsen sat under lup, se fx kap.28->. Men læs bogen i sin helhed for dens grundige gennemgang af en lang række teorier og studier i fundamentalisme, de mange eksempler krydret med humor, Rosenstocks særlige socialpsykologiske blik for, hvad der undertiden driver fundamentalister langt ud i hampen. Og for retten til at stille spørgsmål.
John Rosenstock: ‘Uden tvivl er tro farlig. Fundamentalismens psykologi’, U Press 2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar