Hellig læsning II: "så er de helt væk"

Profeten har to små hunde. Den ene vims og vagtsom, når døre går i nabolaget. Den anden med dybe folder der sitrer, når den falder i en tung snurrig søvn. Og det gør den denne eftermiddag på ryglænet, hvor profeten har sat sig til rette i sofaen for at fortælle om, hvordan hun læser det hellige. I bøgerne og i omverdenen.

Af Elsebeth w Schiller

- Når jeg beder, så falder de… de ligger bare helt slappe, fra at være fuldstændig aktive til når Helligånden kommer, så er de helt væk, siger profeten, der hedder Tamarra Bot og bor i Kokkedal. 

Det med at være profet startede for mange år siden, da en frikirkeprædikant pegede på hende og sagde, at hun skulle være profet. Alle kan principielt gå rundt og kalde sig profet, det er ikke en beskyttet titel, så det er god stil, at en anden, en åndelig lederskikkelse, pinpointer én. Der findes jo også falske profeter, siger hun.

Efterfølgende startede Bot på profetsskole i Pinsekirken. Men følte sig ikke rigtigt hjemme i miljøet, hun startede egen menighed, der i dag består af cirka 10 personer, som blandt andet tæller hendes mand, svigersøn og datteren S, der også indtager en central rolle i gruppen, tidligere navngivet Zion Vækkelses Center pt. Jesu Kristi Bedehus, der fungerer som hinandens nærmeste, fordi omverdenen i følge dem selv kan have svært ved at forstå deres mission. 

Der er noget galt i Danmark

Et centralt omdrejningspunkt for menigheden er Tamarra Bots profetfunktion og bibeludlægning. Hver måned i en årrække har hun på gruppens hjemmeside lagt månedlige profetier ud, det vil sige aktuelle og fremadrettede budskaber, hun mener, at hun har fået fra Gud, tit i forbindelse med, at hun har bladret i Bibelen, hvor den profettradition hun forbinder sig til stammer fra. For Tamarra Bots vedkommende er det det danske folk, der skal råbes op. 

Det kan være en hvilken som helst tekst, eller noget i tiden, der kan give anledning til, at der kommer et budskab som må ud. Så sidder hun i sofaen eller ved sin køkken-ø og skriver ned, imens hundene slumrer. 

- Jeg indleder med bøn, og så slapper jeg af, og kommer Gud og fortæller mig noget, så er det det, jeg lytter efter eller skriver ned.

Nogle gange kommer der noget konkret og visionært om præsidentvalg, kongehus, og covid med ærkeenglen Mikael svævende over Riget, andre gange trænger budskaber sig på i mere brede vendinger - om omvendelse fra tom religiøsitet, opfordring til tro, de sidste tider -  der formmæssigt ligner de bibelske narrativer og syntaxer en del. Undertiden kontroversielle udsagn når oldgamle bibeltekster fx appliceres på en dansk identitetspolitisk kontekst, som et spring i tid uden tøven eller besværlig bibelkritisk metodik. Det er nemlig ikke så væsentligt for Tamarra Bot.

- Når jeg laver de nedslag i Bibelen, så er det, fordi en tekst springer op i øjnene på mig og bliver levende. Så er det ikke noget, der står i en bog, men så er det noget, der begynder at fortælle mig noget. Og det er det, jeg kalder for en åbenbaring, siger hun og understreger, at det ikke interesserer hende at læse Bibelen som en “lukket bog”. 

- Altså, hvis bogstaverne ikke taler til mig, hvis jeg ikke kan mærke, at nærværet er der til, at jeg forstår noget dybere, så lægger jeg den væk.

Det nærvær kan til gengæld opstå hvor som helst, når som helst, siger hun; når hun vasker op, eller går tur med hundene, der efter et længere interview med få afbrydelser nu er lysvågne, fordi der rumsteres ude ved hoveddøren.

 

Blogbonus:

Reporteren når på falderebet at spørge ind til spådom og profeti. Bot har nemlig inden sin overgang til profet haft en fortid indenfor healing, clairvoyance m.m. Man kan måske godt mene, at det at profetere har nogen fællestræk med spådomskunst, at se ind i fremtidens krystalkugle - eller hvordan?

TB: Der er stor forskel. Helligånden er sandhedens ånd og spådom kommer fra trolddomskunst. Så der er meget stor forskel. Gud kender vores fremtid. Det gør Satan ikke. Han kender ikke Guds plan for os.  Man kan blive draget i en meget forkert retning ved at gå til clairvoyance og spåkoner og spåmænd.

Hvordan kan Tamarra Bot være sikker på, at det er Guds stemme hun hører, når hun sidder ved sin køkken-ø?

Hvad er prøvestenen? Og hvornår slår klokken snart tolv?

HØR hendes svar i betwixt-radio: hellig læsning HER

Øvrige medvirkende: John Rosenstock, psykolog

All 'em birds

 

Fotos: ES

**

Reporteren ønsker alle et godt nytår

Serien fortsættes...

Hellig læsning I: “Uden tvivl er tro farlig”

Hvad driver fundamentalistiske bevægelser ud i det ekstreme? Idéen om det gyldne er en del af forklaringen, mener en psykolog. Reporteren er taget på jagt efter nogen af de glitrende sandheder og deres mulige strålingsfare.

Interview v. Elsebeth w Schiller, religionssociolog & feltpoet

- Det er jo klokkeklart den gyldne fortid, siger John Rosenstock, og fastslår derved en central pointe omkring, hvad der driver fundamentalistiske bevægelser. Dem har han mange eksempler på, ligefra grønsværsfanatisme til teokratisk tvang, flere end der er plads til i en halv times betwixt-radio om ‘hellig læsning’. Til gengæld kan man læse mere i bogen ‘Uden tvivl er tro farlig - om fundamentalismens psykologi’, som han udgav på U-Press, 2017. 

Vi sidder i en stue i det nordsjællandske, omgivet af bogreoler. John Rosenstock er psykolog og har beskæftiget sig indgående med især gruppedynamik i bevægelser, der funderer tilværelsen på, hvad de læser i hellige skrifter, og i nogle tilfælde indretter  samfund efter, hvad de opfatter som den ufejlbarlige sandhed, koste hvad det vil.

- Der er både den gyldne fortid, men typisk vil der også være et nationalt traume, siger han.

I det konkrete eksempel taler han om en bevægelse, som førte Donald Trump til magten, med 9/11 som et mytologisk fix-punkt eller vendepunkt. Det vender vi tilbage til.

Der står en håndfuld roser på bordet, instant-kaffen er høj i hatten og croissanterne medbragt til temaet. Det anslås i et dystopisk flash-back til fyrrernes København, hvor Rosenstock, som barn, erfarede den ekstreme variant af totalitarisme helt tæt på, da nazister bankede på døren, og familien akkurat undslap ved en snarrådig nabos hjælp.

Den oplevelse kastede en skygge af angst ind over den unge mands liv, men gjorde ham også årvågen og gav lyst til at forstå, hvad der kan ligge til grund for menneskelig adfærd, på godt og ondt. I tvivl og skråsikker tro. 

- Jeg skal ikke dømme, om tro er en god ting eller en dårlig ting. Det jeg siger det er, at tro uden tvivl er farlig. Det er ikke troen i sig selv, der er farlig, men det er den klippefaste tro på, at jeg og min gruppe har ret.

Blogbonus:

Q: Hvordan kan vi egentlig vide, at vi ved det, vi ved?

JR: Jamen det kan vi jo heller ikke. Altså, jeg mener, jeg tror på at jorden er rund, men jeg har jo ikke undersøgt det. Så altså det er jo et spørgsmål om, hvad der er konsensus omkring. 

Der er nogen ting vi har lært og derfor tager for givet, og det er vi nødt til. Vi kan jo ikke allesammen undersøge, om det nu er rigtigt, at jorden er rund. Og vi kan ikke allesammen undersøge, om det passer at strudsen stikker hovedet i busken. Så der er nogen ting, vi må overtage fra vores gruppe og sige: jamen det er sgu nok rigtigt nok, når de allesammen siger det.

Q: Og det er det så bare ikke altid?

JR: Nej, det er det ikke.

Q: Det er der tvivlen må komme ind en gang imellem?

JR: Ja, engang imellem, men man skal jo heller ikke lade tvivlen handlingslamme en. — Man er jo nødt til at tage en beslutning og træffe nogen valg.

Fortsættes…

Sankt Hans-orm bag mørklægningsgardin
frit efter Storm P, 1940, grundet lov om ophavsret

Lyt til ‘betwixt-radio: hellig læsning’ HER

Medvirkende: 

John Rosenstock, psykolog

Tamarra Bot, profet i frikirken JKBH, tidligere: Zion Vækkelses Center