Betwixt-radio: ritual & pandemi

 Velkommen til Errors mark

 

”Vi er lukket inde i en ny fælles tilstand”, siger Peter B. Andersen, religionsforskeren, da reporteren i en telefonbriefing en uges tid inden interviewet prøver at lirke noget Turner ind i samtalen.  

 

Reporteren ankommer i god tid på KUA, imellem to nedlukninger en dag i november, livet er piblet frem igen på fællesarealerne ved campus, foran kaffebaren. Studerende med mundbind, afstandslinjer på gulvet, alle forholdsreglerne, men klirrende liv. 

 

Reporteren kan ikke regne med at gøre meget på den sædvanlige måde. Et interview med maske på, en afsprittet mikrofon der skal holdes frem i så strakt en arm som muligt. Well, notattjek.

 

Hvad ville Victor W. Turner sige til hele denne redelighed, hvis det var ham man spurgte? Og er det i det hele taget ikke et skørt spørgsmål?

For selvom pandemien markerer en overgang, hvor turbulente tilstande råder, hvor folk ”afprøver” nye identiteter, isoleret fra normalt samvær, er alt dét, der sker for tiden, ikke et ritual. Der er ingen gennemprøvet slagplan for, hvordan man kommer igennem og ud på den anden side. Der er nogen ting, som nogen har prøvet før, elementer fra ritualernes verden, der kan tys til, modtræk der minder om noget - alsang under krigen fx - men selve anslaget imod det normale liv sker bare, det er ikke en ingrediens, man selv har foregrebet i pagt med en traditions symbolske stedfortræderdestruktion. På den anden side; er det ikke sådan det altid er med den slags, som ritualerne er til for at afbøde eller lindre? Den samme uafvendelige indpakning?

 

1-2-3-3-2-1

Ved nabobordet skraber en mand i en dåse flåede tomater. 

Reporteren krøller sit madpapir sammen, skifter batterier for en sikkerheds skyld, ifører sig maske og går mod trappen.

 

Radiointerviewet kan du høre her i betwixt-radio

 

foto: Peter B. Andersen

 

Blogbonus:

Reporteren: Hvad er forskellen på ritualer og vaner? Altså, hvis man gør de samme ting, når man ankommer på sit kontor fx; vander blomster, laver kaffe med et helt bestemt drys af noget? Ville det så være et ritual?

 

Religionsforskeren: Det ville i hvert fald være en ritualisering. Det er der rigtig mange mennesker, der har. Når jeg siger bøn, afspritning, og finder nogen af de samme bekymrings-baggrundsstyrende faktorer her i undersøgelsen, så er der en flydende eller glidende overgang imellem det ritualiserede og det religiøse.

 

Reporteren: Hvordan ville Victor W. Turner, som ritualforsker, se på covidsituationen?

 

Religionsforskeren: Ehm, that’s difficult. Hvis man kunne spørge afdøde Victor W. Turner, så ville han jo sige: Jamen, det virker slet ikke, når der ikke er muligheden for de fælles ritualer. Altså, man er sammen i ritualer. Og han er så en af dem, der lægger vægt på fællesskabet i sin ritualfortolkning, så jeg vil sige, at han ville være.. han burde være rigtig, rigtig bekymret.

Og vi er også bekymrede.

Min nuværende læsning er, at jeg håber samfundet får lappet sammen bagefter. Jeg tror ikke, det er en positiv tumultarisk situation.

 

 

 

Medvirkende i udsendelsen:

 

Peter B. Andersen, religionsforsker ved Københavns Universitet, der sammen med et researchteam af bl.a. psykologer undersøger, hvordan danskerne påvirkes eksistentielt og religiøst af pandemien. 

 

Hans-Jørgen Hansson, meditationsguide i det tibetansk-buddhistiske Phendeling Center i København

  

Produktion & teknik: Elsebeth W Schiller

 

Pauseskærm

Opdateret med digte fra en overgangstid (juli 2020) HER

BEGREBET: Gives der et frugtbart mørke i en over-/underbelyst tid?

Betwixt; i forbindelse med overgangsritualer en tumultarisk tilstand, hvor initianden el. initianderne, ie. den eller de, der skal indvies, er bragt ud af normal fatning. En individuel og social nulstilling som forberedelse til og forudsætning for åbenhed i mødet med ’det hellige’, der overbringes via ritualet i overgangen til en tilstand, hvor nye roller og betydninger træder i kraft.

Begrebet er introduceret af Victor W. Turner i en forelæsning i 1964 -‘The Liminal Period in Rites de Passage’* - med afsæt i Arnold van Genneps (1909) tre-fase-model for overgangsriter, rites des passages, jf. hvilken følgende faser gennemleves:

1) Separation/udskillelse fra samfundet  2) Margin (limen)  3) Aggregation/indlemmelse i samfundet

Turner udforsker særligt den afgørende og ikke ufarlige midterfase, det liminale, der beskrives som en tilstand, hvor den, der gennemlever det rituelle forløb, ribbes for de kendetegn, der normalt giver identitet.  Med Turners ord:

“The subject of passage ritual is, in the liminal period, structurally if not physically, “invisible”neither living nor dead from one aspect and both living and dead from another.”

“Their condition is one of ambiguity and paradox, a confusion of all the customary categories.”

Den normale orden (nomos) konfronteres i ritens overgangsfase med komponenter som fx sult, maskespil eller neddykning i vand; kaotiske facetter eller dobbelttydige elementer, som mennesker kan komme ud for i et livsforløb, men via ritualet i styret, doseret, symbolsk form. Det truende ukendte gøres bekendt. (U)virkeligheden gennemspilles frisættende. Ritualet omslutter og guider til livsduelighed indenfor en (!) bestemt social ramme.

Ideelt er den liminale fase, inkl. trial and error i ’betwixt-between’-tilstanden, ifølge Turner, ”a stage of reflection”.. ”a fruitful darkness”.

●

Turner skrev med afsæt i relativt simple og stabile samfund. I en højteknologisk tid, hvor fx krige mellem individer, stammer & stater raserer (i) cyberspace, vil udfordringen med at værne om det livgivende være anderledes forvitret. Det samme vil beskrivelsen.

/es

*) “Read at the Annual Meeting of the American Ethnological Society in Pittsburgh, March 1964. First Published in The Proceedings of the American Ethnological Society (1964) I: Turner, Victor W: ’The Forest of Symbols. Aspects of Ndembu Ritual’. Cornell University Press, 1967. Ch. IV: ‘Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage*’

H.P. India

Foto: es