“Det er dét, evangeliet lærer os. Snart møder mennesket en grænse for gavmildhed, og de ukrainske flygtninge kan udvikle sig fra at være dem, der blotlagde vores barmhjertighed til at være dem, der også blotlægger vores begrænsning”, skriver hun og konkluderer: “Derved er vi ankommet til virkeligheden og kan begynde at forstå hvad denne store flygtningestrøm vil betyde. Den vil sikkert bekræfte, at en flygtning først og fremmest er et menneske der hurtigst muligt skal hjem igen til sit eget land.”
Virkelig?
I den nyligt afsluttede P1-serie ’Sørine og kærligheden’ har Gotfredsen d. 3. marts 2022 besøg af Kristian Leth, musiker, bibelkommentator m.m. til en snak om næstekærlighed.
I slipstrømmen på Søren Krarup, som Gotfredsen ved flere lejligheder har erklæret sig som beundrer af, lægges der op til en refleksion over næstekærlighed som noget, man først og fremmest oprigtigt kan forholde sig til, når man er tæt på. Næsten er den, der er lige ved siden af - fysisk. Eller hvad?
Dialogen i programmet bærer præg af fælles afsøgen. Dels med afsæt i egne oplevelser af (ikke) at kunne hjælpe et konkret fremmed menneske, hvis udsathed man konfronteres med på sin vej, dels (ikke) at kunne hjælpe mennesker, der lider nød, men som man ikke har mødt personligt. Flygtninge for eksempel.
Gotfredsen indrømmer, at evangeliets fordring er svær at tage på sig - selv indenfor normalspektret kan man/hun finde det svært at leve op til kærlighedsbuddet. ‘At elske’ omformulerer hun til at udøve omsorg, så er det nemmere at forholde sig til, men stadig svært, medgiver hun.
“Lignelsen er påfaldende pragmatisk”, siger hun. Det virker som om hun gerne vil nå frem til en konklusion, der tillader en begrænsning af fordringen.
En “pragmatisk” konklusion når hun til gengæld, som ovenfor citeret, frem til i sin KD-kommentar, ligesom hun har gjort det løbende i sin karriere som journalist-præst og allestedsværende kommentator, hvor hun fra sit konservativt-politiske ståsted har benyttet præste-titlen til at legitimere en stram flygtningepolitik i pæne kirke-borgerlige kredse og med medierne som uendeligt talerør.
Hvorfor holder hun sig ikke til sympatisk at indrømme sin mangelfuldhed, i tråd med den evangeliske tiltale, i stedet for at bruge bibelteksten som springbræt for et flygtningesyn, hvor hjem er lig med: der hvor du kommer fra, krigshærget land eller ej - ?
Åben slutning
I beretningen om den barmhjertige samaritaner i Lukas-evangeliet kapitel 10 står der overhovedet ikke noget om kortsigtet hjælp, som Gotfredsen lægger op til både i programmet og i KD-kommentaren. Hjem igen hver til sit (danskerne for Danmark og flygtninge skal “hjem” til ruinerne). Videre videre punktum dut.
Udgangspunktet for lignelsen er Jesus, der forklarer buddet om at elske sin næste som sig selv til de omkringstående (dengang havde man ikke internet). Dette ‘som dig selv’ kommer til udtryk i lignelsen på flere måder, og udgangen på historien er faktisk, som der står, at samaritaneren vil vende tilbage senere. På den måde kan historien også ligesom andre lignelser læses som et billede på gudsriget i et makrokosmisk perspektiv, med Jesus som den, der vender tilbage en dag, og hvor menneskeheden i mellemtiden har fået betroet at tage sig af hinanden, på samme måde som Gud forbilledligt og konkret har vist vejen i Jesus. Anyway, beretningen gennemsyres af en livgivende kærlighed, der rækker ud over den umiddelbare slutning.
Dét er en guddommelig virkelighed, som det nærmest er pinligt forvrængende at jævnføre med den flueknepperpolitik, vi har set i dette land i en årrække, hvor udrejsecentre med broccolirationering og tvangsadskillelse af familier etc. etc. er blevet en slags ny normal.
Man kan mene, hvad man vil, man kan rationalisere, rationere, sandsynliggøre, sætte grænser og sætte andres lys under en skæppe for at bevare egne privilegier i den verden, man tilfældigvis er født ind i. Det er muligt, det er loven, men evangelium er det ikke.
Gotfredsens flittigt citerede maskot Søren Aa. Kierkegaard talte engang imod præster, der i kirkens velbjergede midte blåstemples som sandhedsvidner. Det er sandsynligt, at der er mange velmenende tanker bag Gotfredsens udlægning af kærlighedsbuddet. Her har hun taget ordet og kastet det ud et goldt sted.
Elsebeth w Schiller, religionssociolog & feltpoet
Kilder:
Lukas-evangeliet kapitel 10, v. 25-37, Bibelen. Online: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/luk/10
’Sørine og kærligheden’ d. 3. marts, 22, DR P1
Sørine Gotfredsen: ‘Omsorg for ukrainske flygtninge viser, hvor udmattende barmhjertighed kan blive’. Kommentar i KD d. 6.4.22.