Interview v. Elsebeth W Schiller
-Jeg har som journalist ikke nogen som helst forestilling om, at jeg nogensinde kommer til at få skovlen under nogen politikere, men derfor kan jeg da godt føle, at de fortællinger, jeg fortæller, er vigtige, siger Susanna Sommer.
Vi sidder på en strand i Korsør. Der stod to bænke, da vi ankom, det var op til mig, om det skulle være den hvidmalede ‘triptrap’ ovre ved græsset - eller den frønnede bordbænk, som vi har slået os ned på, tæt ved oplagte bølgeslag (= lyd), mens store skibe glider forbi.
Susanna Maria Sommer har arbejdet som journalist i mange år, bl.a. for Danmarks Radio hvor hun allerede i slut firserne kom i praktik. Her har hun blandt andet lavet en podcast-serie om sømanden Troels Kløvedal, på baggrund af interview-bidder hentet i arkiverne bundet sammen med egne refleksioner over liv og skæbne. Over veje der krydses, de slip hvor tingene kunne være blevet anderledes. Et tilbud engang om at tage med ud på sejlads men så blev det alligevel anderledes, fordi forstædernes logik sejrede.
Eller gjorde den?
-Jeg tror jo meget på, at man kan bruge sit jeg til at skabe et vi. Altså, i den der historie, Drømmenes Kaptajn (red.), der laver jeg jo en persona, som selvfølgelig er mig og og min families historie, men jeg gør den jo også til sindbilledet på en masse menneskers historie.
Vi taler om udviklingen fra monopolradio over lokalradioer til podcast, der også for en professionel som Sommer har givet større frihed til at arbejde uafhængigt. På Facebook og blog kalder hun sig ‘farende frøken’ og ‘lydguru’. Hun arbejder freelance for organisationer som museer og fonde - og underviser deltids på Syddansk Universitet i lyd og fortælling:
-Bare fordi man ikke taler om det, så betyder det jo ikke, at fortælleren i journalistiske historier ikke er sindssygt vigtig og præger historien på mange forskellige måder. Så det har vi lavet et kursus i, som vi har været nødt til at opfinde lidt fra grunden.
Det traditionelle ideal, om at journalistik skulle være som tryksværten i avisen, så neutralt som overhovedet muligt, har gjort det svært at finde teoretisk materiale om fortællende journalistik, siger hun, så de har stykket et forløb sammen med faglig ballast fra narratologi, retorik og journalistik. Nyheds- og debatprogrammer er “supervigtige” men ikke lige Sommers egen journalistiske kop te:
-Fordi jeg synes det er kedeligt. Jeg ville jo savne alt det, der ligger i fortællingen.
Podcasts har sammen med platforme som YouTube gjort det muligt for flere stemmer at komme til orde mere direkte. Der skal ikke et stort produktionsapparat til. Man kan bare gå i gang med få midler, så kan der skabes indblik i verdener, de fleste ikke kender til, som når fangerne i et fængsel for eksempel laver deres egen podcastserie, fremhæver Sommer.
Empowerment?
Men ender det ikke i en kakafoni af stemmer? Rykker det noget med de mange fortællinger? Er det ikke deri empowermentet består, at det rykker noget også politisk?
-Empowerment er jo, at man bliver synlig, og det at være synlige sammen og pludselig ha’ en fornemmelse af, at jeg er ikke den eneste i verden, der har det på denne her måde .. det kan være sådan en culture action for, at man faktisk begynder at engagere sig og ændre noget i de samfundsstrukturer, som der er. Altså, det ligger jo ligesom i ordet, at mennesker bliver styrket af, at de ikke længere er usynlige. Det tror jeg er en helt vildt vigtig ting, siger hun og slår i bordet, så den grønne mikrofonhætte vibrerer, og der ikke lades tvivl tilbage om, at hun tror på fortællingen. Eller fortællingerne. Og synes det er et lidt fjollet spørgsmål.
Det ryger vi en fredspibe med sukkerkugler på.
Se, siger hun, og smiler som en initieret, der giver en hemmelighed videre, imens hun nikker ud i retning af en kæmpe fregat, der i det samme med sit tudehorn bemægtiger sig det ganske lyseblå panorama. Hun er ør i Korsør, som hun plejer at sige. Fra sit vindue med katten oppe på strandvejen kan hun kan se skibene bevæge sig over havet som lydformationer på linjen i et podcastredigeringsprogram. Tit fra Søværnets flådestation der holder til på egnen, men forleden vågnede hun ved, at en lille kutter spillede rødhåret musik under fuldmånen. Det kan der sikkert spindes mange drømme over ved rorbrættet med equalizeren.
Selv går reporteren videre over broen mod havnen og hilser på en måge.
Podcasten fra betwixt-radio: Kampen om æteren, med bl.a. Susanna M. Sommer, kan du lytte til HER
