Betwixt; i forbindelse med overgangsritualer en tumultarisk tilstand, hvor initianden el.
initianderne, ie. den eller de, der skal indvies, er bragt ud af normal fatning.
En individuel og social nulstilling som forberedelse til og forudsætning for
åbenhed i mødet med ’det hellige’, der overbringes via ritualet i overgangen
til en tilstand, hvor nye roller og betydninger træder i kraft.
Begrebet er introduceret af Victor W. Turner i en
forelæsning i 1964 -‘The Liminal Period in Rites de Passage’* - med afsæt i
Arnold van Genneps (1909) tre-fase-model for overgangsriter, rites des passages, jf. hvilken følgende
faser gennemleves:
1) Separation/udskillelse fra samfundet 2) Margin (limen) 3) Aggregation/indlemmelse
i samfundet
Turner udforsker særligt den afgørende og ikke ufarlige
midterfase, det liminale, der beskrives som en tilstand, hvor den, der gennemlever
det rituelle forløb, ribbes for de kendetegn, der normalt giver identitet. Med Turners ord:
“The
subject of passage ritual is, in the liminal period, structurally if not
physically, “invisible”neither living nor dead from one aspect and
both living and dead from another.”
“Their condition is one of ambiguity and
paradox, a confusion of all the customary categories.”
Den normale orden (nomos) konfronteres i ritens overgangsfase
med komponenter som fx sult, maskespil eller neddykning i vand; kaotiske
facetter eller dobbelttydige elementer, som mennesker kan komme ud for i et
livsforløb, men via ritualet i styret, doseret, symbolsk form. Det truende
ukendte gøres bekendt. (U)virkeligheden gennemspilles frisættende. Ritualet
omslutter og guider til livsduelighed indenfor en (!) bestemt social ramme.
Ideelt er den liminale fase, inkl. trial and error i ’betwixt-between’-tilstanden,
ifølge Turner, ”a stage of reflection”.. ”a fruitful darkness”.
●
Turner skrev med afsæt i relativt simple og stabile samfund. I en
højteknologisk tid, hvor fx krige mellem individer, stammer & stater
raserer (i) cyberspace, vil udfordringen med at værne om det livgivende være
anderledes forvitret. Det samme vil beskrivelsen.
/es
*) “Read at
the Annual Meeting of the American Ethnological Society in Pittsburgh, March
1964. First Published in The Proceedings of the American Ethnological Society
(1964) I: Turner, Victor W: ’The Forest of Symbols. Aspects of Ndembu Ritual’.
Cornell University Press, 1967. Ch. IV: ‘Betwixt and Between: The Liminal
Period in Rites de Passage*’