For mange år siden, omkring milleniumskiftet, skrev jeg et udkast til en historie.
En kvindelig reporter havde i al hast pakket sin globetrottaske for at tage til en force majeure-konference, hvor forfattere fra hele verden samledes for at få overblik over en tiltagende krise:
Hver gang de skrev på en historie forsvandt den. Så snart ordene var fæstnet til fortællingen, blev de suget ind i et sort hul og konverteret til plagiat i det, vi ellers kalder virkeligheden, der nu var befolket af ufuldbårne gangarter...
Historien fik jeg i sagens natur ikke skrevet færdig, men den kvindelige reporter efterlod sig en bunke hastigt sammenkrøllede papirer, som fortælleren derefter havde at forholde sig til.
Sådan som det forholder sig med den nye tid.